Gulvafslibning i Taastrup – professionel behandling af dit trægulv

Trægulve, som er ganske nyslebne, har en helt særlig duft og en levende udstråling. Og med den rette efterbehandling fremhæves træværkets særlige glød og de unikke, organiske strukturer, som udgør gulvets personlighed. Ved en oliebehandling kan man vælge en farvet olie, som toner gulvbrædderne i en dybere nuance, medens årer og knaster stadig er synlige. Og med en sæbebehandling lysnes træværket naturligt, samtidig med at gulvets overflade bliver silkemat. Et sæbebehandlet gulv har en magisk aura, som lyser et helt rum op – og denne form for behandling af trægulv er da også blandt de allermest populære i Danmark.

Til gengæld er et sæbebehandlet gulv særdeles plejekrævende, og skal mindst en gang om ugen vaskes med særlig sæbe, som vedligeholder beskyttelsen og fugten i træet. Der skal ikke mange forsømmelse af denne rutine til, førend slitage på træet bliver tydelig. Spildte væsker vil opsuges i de porøse fibre i træværkets overflade, og danne skæmmende pletter, som ikke kan vaskes bort. Gulvet vil blive tilbøjeligt til at danne splinter – og der vil nemmere opstå ridser og skrammer, da træværket er udtørret i overfladen.

Til sidst vil gulvet være mat og trist i overfladen, som samtidig vil fremstå ujævn på grund af pletter og skrammer. Og så er der ingen vej uden om – du bør tilkalde en dygtig gulvmand og få foretaget en opfriskende gulvafslibning.

Hvorfor kan jeg ikke selv slibe mit trægulv?

Det kan du for så vidt også – men det kan nærmest ikke betale sig. Indregner man alt bøvlet med leje, afhentning og tilbagelevering af slibe maskine samt besværet med efterbehandling, er det langt mere lønsomt at alliere sig med en professionel håndværker. Og så er du også garanteret et resultat, som er både smukt og langtidsholdbart.

Bestil en billig gulvafslibning ved professionel gulvmand online hos gulvkanonen.dk

Lukket for kommentarer.